Sommer “gå”-jagt

Se hvilket herligt oplæg fra Jan og Bodil

Hej rævejægere. 

Mange af os går og savner en rævejagt, her i den lange sommerpause.  Flere har udvist abstinenser.
Derfor overvejer jeg en lidt anderledes jagt-mulighed, ligesom vi havde sidste år.

Efter konsultationer med bl.a. Arne, er vi kommet frem til at søndag den 11. august er en mulig passende dato.Desværre vil der altid være een eller flere der desværre ikke kan deltage her i sommerferie perioden.  
Håber at langt de fleste kan deltage.

Som sidste år, kunne jeg godt tænke mig at vise jer et bestemt område, i en “ny” skov. 
Jeg har een bestemt i tankerne *), ikke så forfærdeligt langt fra sommerhuset ved Heatherhill/Rågeleje, 
hvor det er tanken at vi ender op til frokost, kaffe og kage, og ikke mindst, hygge – efter jagten.
Måske en lille gåtur i bakkerne på skønne Heatherhill.
Og som sidste år er vores XYLs inviteret med, så de kan se hvad det er vi pusler med ude i den skønne Nordsjællandske natur.
Derfor afvikles rævejagten på andre betingelser end vi plejer. Formålet er at opleve noget nyt, en “ny skov” med spændende, eller ekstra smuk natur ved “rævehulerne”.
Derfor bliver der lidt anderledes regler end normalt, men ellers en alm. 160m jagt – 
men måske i “slow motion” (Gå-jagt!) og noget kortere afstande (ja, måske sågar “løbeforbud” 🙂
Målet er ikke primært at komme først – men at nyde det mest 🙂
Og  det kan ikke måles på vores tids-automater, i nuværende version.
Mere om detaljerne senere – først må vi lige se om vi kan opnå en rimeligt god deltagelse.Derfor meld lige tilbage om du/I vil være interesseret i at deltage den dag, og kan!

Det bliver sikkert noget med at mødes ved 11 tiden –
Ræveudlæggere måske allerede kl. 10, søndag den 11 august. 
Varighed ca. til allersidst på eftermiddagen/først på aftenen
, såfremt man deltager i frokost/kaffe kage etc. herefter.Hver udlægger bør helst kun udlægge een ræv, hvis muligt.
Bodil/XYL her, vil gerne bidrage meget, men måske vi hen ad vejen kan aftale at nogle medbringer diverse retter, kager, frugter, “kølevæske”,
alt efter evner og lagerstatus.
Vy 73 og god sommer, de 8MS og XYL/Bodil